Hvad kan Kiwa certificere for mig?
Kiwa er et globalt certificeringsorgan, som opererer på en lang række markeder, fra byggeri og energi, til vand og sundhedspleje. Vores eksperter er velkendte med og undervises til stadighed i europæiske og globale regler, kvalitetsnormer og sikkerhedskriterier. Deres viden kan åbne døre for dig og din virksomhed, der ellers ville være lukket.
Kiwa kan gøre forskellen, så du kan få adgang til markederne.
Hel eller delvis certificering af et produkt
Produktcertificering giver dig mulighed for at demonstrere, at du udfører intern kvalitetsovervågning og styrer alle detaljer i produktionen af dit produkt; fra kontrol af råvarer, til produktionsproces, til opbevaring af slutproduktet.
Ved certificering af dit produkt overvåger vi dit interne kvalitetsstyringssystem. På den måde vil din virksomhed altid leve op til produktkrav. Ved at blive produktcertificeret vil du øge din markedsmæssige chancer. Du vil kunne tilbyde dine kunder, samt potentielle kunder, et objektivt bevis på, at dine produkter og produktionsprocesser opfylder nuværende kvalitets- og sikkerhedskrav.
Måske vil du ikke have hele dit produkt certificeret, men kun en specifik del af det - et særligt kendetegn. Kiwa kan levere et specielt certifikat, ved for eksempel at erklære, at dit produkt sikkert kan forbindes til et kedelanlæg eller en drikkevandsinstallation.
Certificering/inspektion af fremstillingsdesign
Kiwa udsteder produktcertifikater og foretager kvalitetssikring af produktion for at få dit udstyr og byggevarer CE-mærket eller med henblik på at opfylde andre produktkrav fra lokale eller nationale myndigheder.
Kiwa er en akkrediteret organisation. En attestation giver bevis for, at en trykbeholder, kedel eller et bygningselement opfylder lovkrav som fastsat i DK og EU.
Certificering af personlige færdigheder
Personale er den vigtigste faktor for at nå forretningsmål. Certificering af personer eller personlige færdigheder, supplerer kvalitetssikring af organisationer og produkter. I modsætning til uddannelsesprogrammer, der hovedsagelig fokuserer på at opnå bestemt viden.
For at bekræfte dit personales kompetence udsteder Kiwa personalecertifikater for svejsere, svejsekoordinatorer og inspektører samt operatører indenfor mange forskellige brancher. Sammen med vore certificeringseksperter kan du øge den konkurrencemæssige fordel for din organisation.
Certificering af en proces
Hvis du leverer en ydelse, eller hvis du fremstiller, administrerer eller behandler noget, der ikke kan kontrolleres mod objektivt målbare kriterier, kan Kiwa certificere arbejdsprocessen.
Dette gælder også for processer på forskellige steder eller processer, hvor håndværk spiller en rolle. Konstant overvågning af kvaliteten af alle slags aktiviteter i din organisation vil forbedre dine medarbejderes effektivitet og nøjagtighed og gøre virksomhedens risici nemmere at kontrollere.
I den industrielle produktion bliver kvalitetskontrol af svejsninger mere og mere vigtig. Krav til korrekt svejsekvalitet stilles fra både kunder og myndigheder m.fl. Mange svejsevirksomheder har allerede tilpasset deres svejseprocedurer til de eksisterende kvalitetsstyringsstandarder. Kontrol sker gennem virksomhedens kvalitetskrav, procedurer og personale. Standarderne ISO 3834 og ISO 9001 kan bruges for at sikre kvalitet og ensartethed i svejseprocesserne.
Certificering af ledelsessystemer
Systemcertificering fokuserer på det styringssystem, du bruger i din virksomhed eller institution. Det præciserer ansvar, tilladelser og procedurer i din organisation.
De fleste fejl i en organisation kan spores tilbage til uklar kommunikation og utilstrækkelig klarhed om ansvar, opgaver, kompetencer og procedurer. Et kvalitetsstyringssystem ifølge en international ISO-standard øger dine folks bevidsthed om hvad de gør, samt hvordan, hvornår og hvorfor de gør det.
Kundens meninger fremkommer gennem kundetilfredshedsundersøgelser.
Andre aspekter af forretningsdriften er også mere håndterbare, når et velfungerende styringssystem er på plads. Fordelene er tydelige: mere effektive arbejdsprocesser, tilfredse medarbejdere, bedre risikostyring, forbedret kundetilfredshed og større overskud.
CE-mærkning
CE-mærkning er ikke en certificering. Alligevel er det vigtigt for at få dine produkter ind på det europæiske marked.
CE står for Conformité Européenne (europæisk overensstemmelse). Som producent er det dit ansvar at udføre en overensstemmelsesvurdering, udarbejde en teknisk fil, udfærdige overensstemmelseserklæringen og anvende CE-mærkningen på dit produkt.
Anvendelse af CE-mærkning betyder at du erklærer, at dit produkt er blevet testet og opfylder alle de europæiske direktiver om sikkerhed, sundhed og miljø. Hvis det kræves i henhold til disse direktiver, skal du have alle dine produkter afprøvet af et kompetent inspektionsorgan, der er kendt som et bemyndiget organ (NoBo). EU har udpeget Kiwa som NoBo, hvilket betyder, at Kiwa har ret til at udstede attester som skal bruges for CE-mærkning. Produktgrupper, der kræver CE-mærkning, omfatter maskiner, gasanordninger, trykbærende udstyr, personlige værnemidler, medicinsk udstyr, byggevarer, elektrisk udstyr, elektronisk udstyr, fritidsfartøjer og legetøj.
Se Kiwas godkendelser på EU NANDOs hjemmeside (New Approach Notified and Designated Organizations). Besøg serviceportalen og vælg dit markedssegment.